Begreber

Please configure your Webix Feed Generator.
Rate this post

Her finder du en oversigt over nogle af de begreber vedrørende kviklån, du ofte støder på, når du vil ansøge om kviklån.

Man støder på mange – til tider forvirrende og for mange mennesker også – nye begreber, når man undersøger markedet for kviklån. Dog er disse begreber vigtige at kende til, da man på den måde kan sikre sig bedre mod senere ubehagelige overraskelser og på samme tid være i stand til at finde netop dét lån, som passer bedst ens individuelle behov.

Vi har derfor samlet de væsentligste begreber, som er vigtige for dig at være bevidst omkring i forbindelse med optagelse af kviklån.

Debitor og Kreditor

Typisk når man snakker lån, vil der altid være en låntager (den som låner) og en långiver (den som låner ud). Disse to begreber kan dog ofte være byttet ud med termer som debitor og kreditor, hvor debitor så vil referere til låntageren og kreditor til långiveren.

Rente

Renten er prisen man som låntager betaler for et lån eller kviklån. Det er så at sige debitorens betaling til kreditor for at yde lånet. Renten angives ofte i en procentsats per betalingsperiode, f.eks. per måned eller år. Det er renten, som fortæller hvor stor en procentdel af lånebeløbet, der skal betales hver måned og renten har derfor afgørende betydning for den endelige månedlige ydelse.

Det anbefales at du sammenligner renter hos de forskellige låneudbydere inden du vælger hvilke lån du vil ansøge om.

Alle låneudbydere har krav om at oplyse dig ÅOP, løbetid, debitorrente. 
Det skal være tydeligt.

ÅOP

ÅOP står for “Årlige Omkostninger i Procent”. ÅOP fortæller, hvad det koster årligt at have et lån inklusive renter og alle omkostninger der er forbundet med lånet. Det kan være en fordel at kigge på tallene i ÅOP, når du sammenligner tilbud fra forskellige låneudbydere. Herved kan du hurtigt danne dig et overblik over hvilket lånetilbud, der er billigst for dig.

Hovedstol

Hovedstol er et begreb, som ofte vil dukke op, når man undersøger markedet for lån i al almindelighed. Hovedstol består i princippet af flere elementer og kan defineres som lånets oprindelige størrelse (også kaldet låneprovenu), inklusiv stiftelsesomkostninger og et eventuelt kurstab. Selve hovedstolen vil aldrig ændre sig under et låns løbetid med mindre lånet konverteres til et andet. Et tænkt eksempel på hovedstolen kunne eksempelvis være, at du står og gerne vil låne 10.000 kr. til en rejse. De 10.000 kr. vil udgøre låneprovenuet, som du vil få udbetalt af långiveren. Dertil vil der ofte blive tillagt stiftelsesomkostninger i form af stiftelsesprovision. Stiftelsesprovision udgør ofte 2% af låneprovenuet. Således vil stiftelsesomkostningerne i dette tænkte eksempel udgøre 200 kr. (2% af 10.000). Låneprovenuet og stiftelsesomkostningerne lægges sammen og vil tilsammen udgøre lånets hovedstol: 10.200 kr.

Løbetid

Mange vil sikkert tænke på hunde, når de støder på begrebet, “løbetid”. Det har dog I forbindelse med et lån eller kviklån en helt anden betydning end i dyreverdenen. Når man i forbindelse med et kviklån snakker løbetid refereres der således til længden over perioden, hvorpå lånet tilbagebetales. Eksempelvis betyder en løbetid på 1 år derfor, at lånet skal tilbagebetales over en 1-årig periode. Der er, for at sikre låntageren bedst muligt, lovbestemmelser, der kræver at långiveren oplyser lånets løbetid. Du bør derfor aldrig være i tvivl om, hvor lang tid et lån strækker sig over.

Låneprovenu

Man vil formentlig, hvis man søger efter et kviklån, støde på ordet, “låneprovenu”. Låneprovenu dækker over det faktisk beløb, man ønsker at låne sig til, og vil være det beløb, som man får udbetalt af långiveren. Derfor indgår låneprovenu også i det, der kaldes hovedstolen, som derudover også indeholder, stiftelsesomkostninger samt kurstab. Eksempelvis, hvis man ønsker at låne sig til 100.000 kr. til en ny bil, så vil låneprovenuet udgøre 100.000 kr. Dertil er det forventeligt, at der vil blive opkrævet stiftelsesomkostninger, som vil forhøje lånets beløbsmæssige størrelse også kaldet hovedstolen.

Stiftelsesomkostninger

I forbindelse med stiftelse og optagelse af et kviklån, er der typisk nogle omkostninger. Disse omkostninger er derfor – med god grund – blevet døbt “stiftelsesomkostninger”. Stiftelsesomkostninger kan variere meget fra udbyder til udbyder og det kan derfor være en rigtig god idé at undersøge disse nærmere. Der eksisterer nemlig forskellige typer stiftelsesomkostninger, såsom:“ekspeditionsgebyr til långiver”, “stiftelsesprovision til långiver”, “kurtage”, og “tinglysningsafgift til staten”, som altså hver især kan variere fra långiver til långiver – dog er det ikke alle låneudbydere, der kræver stiftelsesomkostninger – hos nogle er det faktisk helt gratis at optage lånet. Se hvilke muligheder der findes indenfor rente frie lån her.

Kurstab

Hvorfor der kan opstå kurstab på et lån, kan være en kringlet affære at forstå præcist.Det opstår ofte fordi, långivere sælger obligationer for at fremskaffe den kapital, som låntagere ønsker at låne sig til. Kursen på disse obligationer er afgørende for kurstabet, som låntager vil pådrage sig i forbindelse med optagelse af et lån. Det er nemlig forholdet mellem den pålydende rente på obligationen og markedsrenten, som afgør kursen på lånet. Hvis den pålydende rente svarer til markedsrenten, vil kursen blive 100. Hvorimod en højere pålydende rente end markedsrenten vil give en kurs over 100. Omvendt vil en lavere pålydende rente end markedsrenten give en kurs under 100. Det vil være i det sidste eksempel, hvor vi ender med en kurs under 100, som vil mærkes som et kurstab for låntageren. Kort sagt, jo større et kurstab, jo højere skal hovedstolen på lånet være, for at opretholde det låneprovenu (det udbetalte lånebeløb), som låntager ønsker at låne sig til.

RKI

RKI (Ribers Kredit Information) er Danmarks største register over dårlige betalere. Selskabet bag RKI hedder Experian. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er registreret som dårlig betaler i RKI, kan du med NemID hurtigt få svar her. RKI er stedet man ender, hvis ikke man betaler sine regninger eller gæld til sine kreditorer. Husk derfor altid at tilbagebetale dit kviklån, da det ellers kan have negative konsekvenser for dine fremtidige muligheder for at optage nye lån eller købe vare på afbetaling.