Annonce – sponsoreret indhold.

Sprinklervæske fryser, fordi den indeholder for meget vand i forhold til frostbeskyttende middel. Det sker typisk, når sommerblandingen stadig står i beholderen, eller når koncentrat er blandet med for meget vand. Almindeligt vand fryser ved 0 grader, og jo mere vand der er i blandingen, jo tættere kommer væsken på at blive til is. Det er en lille detalje, der kan give en meget irriterende morgen med tilfrosne dyser og en rude, du ikke kan rense. Heldigvis er det også en af de nemmeste vinterfejl at undgå.

Når sprinklervæske fryser, er det næsten altid et spørgsmål om blandingsforhold

Sprinklervæske består af vand og et frostbeskyttende middel, ofte alkohol, plus rengørende tilsætninger. Det er det frostbeskyttende middel, der sænker frysepunktet. Er der for lidt af det, danner væsken iskrystaller ved temperaturer, hvor en korrekt blandet vinterudgave ville være flydende.

De mest almindelige årsager er:

• Sommervæske i beholderen: Væske beregnet til sommerbrug beskytter ikke mod frost, og den står ofte i beholderen længere end planlagt.
• Forkert fortynding af koncentrat: Koncentrater skal blandes efter producentens anvisning. Fortynder du mere, end der står på flasken, får du en billigere, men mindre frostsikker blanding.
• Påfyldning oven i en rest af tyndere væske: Fylder du vinterudgave på en halvfuld beholder med sommerblanding, bliver resultatet en gennemsnitsblanding, der ikke har den frostgrad, der står på dunken.
• Vand fra hanen som nødløsning: Et hurtigt skud postevand, fordi beholderen var tom, er en klassiker.

Vil du slippe for at regne på blandingsforhold, er den enkleste løsning en færdigblandet vinterudgave. I udvalget af sprinklervæske hos Netlager findes fx Polar Sprinklervæske til -21 grader i både 2,5 og 5 liter. Foretrækker du koncentrat, fordi det fylder mindre og kan blandes efter behov, skal du følge doseringsvejledningen på etiketten nøje. Koncentraterne er ikke ens. Bardahl sælger fx både et koncentrat med forholdet 1:100 og et vinterkoncentrat, hvor frostgraden er angivet som -70 °C for ufortyndet produkt. Det betyder ikke, at den færdige blanding tåler -70, men at du skal bruge doseringstabellen for at ramme den frostgrad, du har brug for.

Hvordan tjekker du selv frysepunktet på sprinklervæsken?

Du behøver ikke et værksted for at få styr på det. Her er tre måder, fra den enkleste til den mest præcise.

1. Læs på dunken, hvad du faktisk har fyldt på

Start med det banale: Hvilken væske har du sidst fyldt på, og hvad står der på etiketten? Står der en frostgrad, er det udgangspunktet, så længe du ikke har tilsat vand. Kan du ikke huske det, skal du regne med, at beholderen indeholder en uvis blanding.

2. Fryseprøven derhjemme

Tag en lille prøve af væsken, fx fra beholderen med en ren sprøjte eller ved at tappe lidt fra slangen, og sæt den i fryseren natten over. En almindelig husholdningsfryser holder omkring minus 18 grader. Er prøven stadig flydende, har du en indikation af, at væsken tåler en almindelig dansk vinternat. Er den blevet til iskrystaller eller slush, er den for tynd. Metoden er unøjagtig, men den er gratis og afslører de grelle fejl.

3. Frysepunktsmåler

Billige testere til sprinklervæske kan købes i biltilbehørsforretninger. De fungerer ved at måle væskens massefylde eller lysbrydning. Husk, at målere er lavet til bestemte typer frostbeskyttende middel. Tjek derfor, at den passer til din væske, og brug den som vejledende.

Hvilke tegn viser, at væsken allerede er for fortyndet?

Du kan ofte opdage problemet, før den første rigtige frostnat rammer. Hold øje med følgende:

• Slush eller klumper i beholderen: Kig ned i påfyldningshalsen med en lommelygte på en kold morgen. Flydende væske med små iskrystaller er et tydeligt faresignal.
• Svag eller neutral lugt: Mange vinterudgaver lugter af alkohol. Lugter væsken af næsten ingenting, kan den være blandet kraftigt ud med vand.
• Striber og frosne rester på ruden: Fryser væsken til på ruden, så snart du bruger den ved frost, er blandingen ikke stærk nok til de temperaturer, du kører i.
• Svag eller ujævn stråle: Delvist tilfrosne dyser eller slanger giver en tynd stråle eller slet ingen. Det kan også skyldes snavs, men kombineret med kulde er is den første mistænkte.
• Pumpen summer uden at sprøjte: Det kan betyde, at der er is i systemet. Stop med at bruge pumpen, indtil du har fundet årsagen.

Husk også, at væsken kan fryse på ruden, selv om den er flydende i beholderen, når du kører i hård kulde og stærk blæst. Her giver en væske med god margin til de laveste temperaturer en ekstra sikkerhed. Det er en af grundene til, at mange vælger -21 grader som en pragmatisk standard i stedet for at satse på, at det ikke bliver koldere.

Hvad gør du, hvis beholderen eller dyserne er frosset til?

Det er irriterende, men sjældent en katastrofe, hvis du handler rigtigt.

1. Lad være med at bruge sprinkleren. Kører pumpen mod is, kan den overophedes eller tage skade. Er der is i systemet, kan det også belaste slanger og samlinger.
2. Flyt bilen til varme, hvis det er muligt. En opvarmet garage eller carport med læ er bedst. Lad isen tø af sig selv.
3. Brug motorens varme. Kør bilen en tur, hvis forholdene tillader det, eller lad motoren køre, mens du fjerner is fra ruderne på normal vis. Varmen fra motorrummet hjælper med at tø beholder og slanger op.
4. Hæld aldrig kogende vand på forruden. Den pludselige temperaturforskel kan give revner i glasset. Det samme gælder dyserne. Brug i stedet en afisningsspray til ruder, og undgå at sprøjte den ind i beholderen.
5. Tøm og skift væsken, når alt er tøet op. Er beholderen tilfrosset, er blandingen for tynd. Tap den gamle væske af, eller kør den næsten tom, og fyld en vinterudgave på, der passer til kulden.
6. Tjek for skader. Is udvider sig, og i værste fald kan beholderen, en slange eller en samling have revnet. Ser du væske sive ud under bilen, eller virker sprinkleren stadig ikke efter optøning, skal værkstedet kigge på det.

Står du i en situation, hvor du er i tvivl om bilens system, så følg bilens instruktionsbog eller spørg dit værksted. Konstruktionen varierer fra model til model.

Hvordan laver du en enkel efterårsrutine, der sparer dig for stress?

Det gode ved sprinklervæske er, at det er et opgave, du kan klare på ti minutter, når vejret stadig er rart. Sæt en fast dato i kalenderen, fx en weekend i oktober eller november, og klar det sammen med de andre små vintertjek.

Tjekliste til en weekend i efteråret

• Sprinklervæsken: Kig i beholderen, og afgør, om der er sommerblanding eller en uvis rest. Kør den næsten tom, og fyld vinterudgave på. Husk at fylde op igen, når du har brugt en del, så du ikke fortynder blandingen med noget svagere.
• Ekstra dunk i bagagerummet eller garagen: En 2,5 eller 5 liters dunk med færdigblandet vinterudgave betyder, at du aldrig behøver at lave noget på tanken i frostvejr.
• Visker- og rudetjek: Se på viskerbladene for sprækker og striber, og tjek at dyserne sprøjter på ruden og ikke ved siden af. En nål kan rense en tilstoppet dyse.
• Isskraber og afisning: Læg isskraberen i bilen, før du får brug for den. Tjek, at den ikke er knækket fra sidste år.
• Lygter og dæk: Kontrollér, at alle pærer lyser, og at dækkenes mønster og lufttryk er i orden til mørke og glatte veje.
• Batteri: Er bilen gammel, eller starter den tungt, så få batteriet testet, inden en kold morgen afslører det.

Fordelen ved at samle det hele ét sted og ét tidspunkt er, at du slipper for at tænke på det resten af vinteren. Så er det ikke længere en opgave, der konkurrerer med børnenes morgenrutiner, arbejdet og alt det andet, men noget, der allerede er klaret. Det er den slags småting, der gør en travl hverdag mere rolig: at forebygge frem for at skulle løse problemet på en isnende parkeringsplads med gnavende irritation og for lidt tid.

Det kræver kun lidt at komme i gang. Tjek, hvad der står i beholderen, vælg en væske med en frostgrad, der passer til danske vintre, og følg blandingsforholdet nøje, hvis du bruger koncentrat. Så er det én ting mindre at bekymre sig om, når frosten kommer.