Annonce – sponsoreret indhold.

At komme videre efter et voldeligt forhold sker sjældent i ét stort spring. Det foregår som en række skridt: først sikkerhed, så ro og overblik, og derefter genopbygning af dit liv, dine rutiner og din tillid til dig selv. Du behøver ikke have det hele planlagt for at begynde. Du skal bare vide, hvad det næste skridt er, og hvem der kan hjælpe dig med det. Denne guide tager dig igennem faserne, fra erkendelsen og beslutningen om at gå, over et trygt midlertidigt opholdssted, til de praktiske ting som bolig, økonomi og netværk.

Komme videre efter et voldeligt forhold begynder med at sætte ord på det

Mange kvinder bruger lang tid på at spørge sig selv, om det, de lever i, “egentlig er vold”. Det er helt almindeligt. Volden kommer sjældent som et enkelt udbrud i et ellers godt forhold. Den vokser ofte gradvist, og hver grænseoverskridelse bliver forklaret væk, undskyldt eller mødt med løfter om, at det ikke sker igen.

Vold har mange former

Når fagfolk taler om vold i nære relationer, dækker det over mere end slag og spark. Det kan være:

• Fysisk vold: slag, skub, kvælertag, at blive holdt fast eller spærret inde.
• Psykisk vold: nedgørelse, trusler, latterliggørelse, konstant kritik, at du bliver isoleret fra venner og familie, eller at din opfattelse af virkeligheden bliver gjort til noget “du bilder dig ind”.
• Seksuel vold: pres eller tvang til seksuelle handlinger, også i et parforhold.
• Økonomisk kontrol: at du ikke har adgang til penge, skal aflevere kvitteringer, ikke må arbejde, eller at din partner stifter gæld i dit navn.
• Digital kontrol: overvågning af telefon, lokation og beskeder, krav om adgangskoder eller chikane på sociale medier.

Et nyttigt spørgsmål at stille sig selv er ikke “er det slemt nok?”, men “har jeg det trygt?”. Går du og tilpasser din adfærd for at undgå konflikter? Tænker du over, hvad du siger, hvordan du ser ud, eller hvem du mødes med, af frygt for reaktionen? Så er det et tegn, der fortjener at blive taget alvorligt.

Hvorfor det er så svært at gå

Udefra kan det være svært at forstå, hvorfor en kvinde bliver. Indefra er der som regel mange gode grunde: frygt for, hvad der sker, hvis hun går, bekymring for børnene, afhængighed af partnerens indkomst, skam over at have “valgt forkert” og ægte kærlighed til den gode side af manden. Mange fagfolk peger desuden på, at tiden omkring bruddet kan være en særligt risikofyldt periode. Derfor er det klogt at planlægge, før du handler, og ikke bare gå fra den ene dag til den anden uden hjælp.

Hvis du kan genkende dig selv i det her, er der ikke noget galt med dig. Du har tilpasset dig en situation, der ikke var sund, og det er en forståelig overlevelsesstrategi. At sætte ord på det er første skridt på vejen ud.

Det første skridt væk: sikkerhed før alt andet

Beslutningen om at forlade et voldeligt forhold er ofte den mest sårbare del af forløbet. Her handler det ikke om at have de perfekte svar, men om at skabe sikkerhed for dig selv og eventuelle børn.

Sådan forbereder du dig, hvis du kan

Hvis du har mulighed for at forberede dig, kan disse ting gøre en stor forskel:

1. Tal med en fagperson, før du går. Du kan ringe anonymt til Voldslinjen på 1888 eller kontakte et krisecenter direkte og høre, hvad der er realistisk i din situation.
2. Saml vigtige papirer et sikkert sted. Pas, MitID, sundhedskort, dokumenter fra Familieretshuset og kommunen, børnenes papirer, lejekontrakt og eventuelle lægeerklæringer. Kan du ikke få dem med, er det ikke et hinder for at søge hjælp.
3. Dokumentér, hvis det er sikkert. Beskeder, billeder af skader og lægebesøg kan senere have betydning, for eksempel ved en politianmeldelse eller i en sag om samvær og forældremyndighed. Opbevar det, så din partner ikke kan finde det, for eksempel hos en pålidelig ven eller i en sikker skylager.
4. Aftal et kodeord med en, du stoler på. Så kan en ven eller et familiemedlem vide, hvornår du har brug for hjælp.
5. Tænk over transport. Hvordan kommer du og børnene hurtigt og sikkert herfra, hvis det bliver nødvendigt?

Er du i akut fare, ringer du til 112. Politiet på 114 kan kontaktes, når det ikke er akut. Politiet kan også hjælpe med at bortvise en voldelig partner fra en fælles bolig og give tilhold, kontaktforbud eller opholdsforbud. Det er en vigtig beskyttelse, men den afløser ikke en plan for, hvor du selv skal være i de første dage og uger.

Et sted at være, mens du finder ud af resten

Det er her, mange kvinder og deres børn har brug for et midlertidigt, sikkert sted, hvor ingen kender adressen, og hvor der er voksne omkring dig, som ved, hvordan situationen plejer at udvikle sig. Et ophold på krisecenter er en konkret mulighed. Det giver dig og dine børn tag over hovedet og faglig støtte fra første dag. Du er ikke tvunget til at have taget alle beslutninger, før du ringer. Det er netop meningen, at I skal nå dertil sammen.

Hvorfor et trygt midlertidigt sted at bo ændrer så meget

Når man har levet i konstant alarmberedskab, er det svært at tænke klart. Kroppen er stresset, søvnen dårlig, og det er vanskeligt at skelne, hvad der er frygt, og hvad der er realistisk vurdering. Et trygt sted at bo hjælper med at dæmpe alarmen, så du kan begynde at tage beslutninger på dine egne præmisser.

Hvad sker der, når du ankommer?

På Kalundborg Krisecenter bliver du modtaget af fagligt personale. I den første tid afklarer I din akutte situation og de problemstillinger, der presser mest. Derefter definerer I sammen dine ønsker og behov, så du får den rådgivning og støtte, der passer til netop dig. Der bliver talt om, hvad der er sikkert for dig, og hvad der er realistisk i din situation. Det er altså ikke en færdig pakke, men en plan, der bliver lavet med dig og ikke over hovedet på dig.

Centret bygger på tanken om, at du bliver “tovholder” i dit eget liv. Det betyder, at du er aktiv og deltagende i din egen situation, og at personalet støtter dig i den plan, I har lagt. Efter år med kontrol kan det være en stor lettelse at få lov til at bestemme selv. Det kan også være uvant, og det er helt i orden.

Praktisk: hvad du skal have med

Krisecentret har sengetøj, håndklæder og diverse udstyr som barnevogn, klapvogn, højstole og kravlegård. Du skal selv medbringe tøj og personlige fornødenheder til familien. Kan du nå det, er det en fordel at have vigtige dokumenter med, for eksempel pas, MitID-materiale og papirer fra Familieretshuset og kommunen. Kan du ikke det, kan personalet hjælpe dig videre.

Hvad forventes der af dig?

Et krisecenter er et fællesskab, og det er godt at kende rammerne på forhånd. På Kalundborg Krisecenter forventes det, at du er selvhjulpen i forhold til indkøb, madlavning, tøjvask og børnepasning, og at du kan få hverdagen til at fungere sammen med de andre beboere. Du deltager desuden i fælles møder. Er du i tvivl om, om stedet passer til din situation, for eksempel hvis du har brug for mere omfattende pleje eller har komplekse problemer ud over volden, så ring og tal det igennem. Telefonnummeret er 59 56 42 43.

De typiske faser efter bruddet

Alle forløb er forskellige, og faserne glider ind over hinanden. Men mange kvinder genkender et mønster, og det kan være en lettelse at vide, at det, man oplever, har en retning.

1. Akut fase: overlevelse. Du handler på instinkt. Fokus er sikkerhed, tag over hovedet og børnenes behov. Du er måske følelsesmæssigt udmattet eller nærmest følelsesløs. Det er en beskyttelsesreaktion.
2. Afklaring: ro og overblik. Når faren er aftaget, kommer tankerne. Du begynder at forstå, hvad du har været igennem, og hvad der skal ordnes: sager i kommunen, Familieretshuset, økonomi og bolig. I denne fase kan træthed og følelsesudsving fylde meget.
3. Bearbejdning. Nu kommer ofte sorgen, vreden, skammen og savnet, også til den gode del af forholdet. Du kan opleve svære minder, søvnproblemer og at være meget på vagt. Det er her, professionel hjælp kan gøre en stor forskel.
4. Genopbygning. Du begynder at skabe nye rutiner, genfinde interesser, opbygge netværk og mærke dine egne grænser. Selvværdet vokser i små skridt.
5. Et selvstændigt liv. Du har egen bolig, en økonomi der hænger sammen, og et hverdagsliv, hvor du bestemmer retningen. Fortiden fylder stadig somme tider, men den styrer ikke længere dit liv.

Det er helt normalt at bevæge sig frem og tilbage mellem faserne. En god dag kan følges af en dårlig uge, og det betyder ikke, at du er gået i stå. Det betyder, at du er et menneske, der bearbejder noget stort.

Sådan genopbygger du identitet, rutiner og selvværd

Et voldeligt forhold flytter ofte din selvopfattelse. Hvis du over tid er blevet fortalt, at du er dum, hysterisk eller umulig, kan du ende med at tro på det. At komme videre handler derfor ikke kun om nye adresser og papirer, men om at finde tilbage til dig selv.

Begynd med at mærke dine grænser igen

Når dine grænser konstant er blevet overskredet, mister du let fornemmelsen af, hvad du egentlig vil. Øv dig i små, hverdagsagtige valg: Hvad har du lyst til at spise? Hvilken musik vil du høre? Hvem har du lyst til at ringe til? Skriv gerne ned, hvad der føles rart, og hvad der føles forkert, uden at argumentere med dig selv. Efterhånden bliver det lettere at sige til og fra i større sammenhænge.

Mange, der har været i et kontrollerende forhold, har desuden lært at tilsidesætte egne behov for at holde freden. Hvis du genkender det mønster, kan det være værd at læse mere om, om du er medafhængig uden at vide det. Det kan give dig sprog for nogle af de vaner, du gerne vil forandre.

Byg rutiner, der giver tryghed

Rutiner er en form for ydre struktur, når indre uro fylder meget. De behøver ikke være store:

• Faste tidspunkter for søvn og måltider, så kroppen får noget forudsigeligt at holde sig til.
• Daglig bevægelse, for eksempel en gåtur. Det reducerer stress og giver dig noget, der er helt dit eget.
• En fast lille aftale med dig selv, som en kop te, en dagbog eller ti minutters stilhed, inden børnene vågner.
• Et overblik over ugen på papir, så du ikke skal huske alt i hovedet.

Har du børn, er faste rutiner også en gave til dem. Genkendelighed i hverdagen hjælper børn med at mærke, at verden igen er til at stole på.

Selvværd vokser af handlinger, ikke af gode ord alene

Du kan ikke tænke dig til et bedre selvværd, men du kan opbygge det gennem erfaringer. Hver gang du klarer noget, du tidligere ikke måtte eller turde, får du et lille bevis på, at du er kompetent: at du selv handler ind, selv tager en beslutning om børnenes institution eller selv ringer til kommunen. Notér gerne de små sejre. Når tvivlen melder sig, har du noget at kigge på.

Søg hjælp til de dybe spor

Vold sætter sig i kroppen. Mange oplever uro, flashbacks, søvnforstyrrelser, ængstelighed eller tomhed i lang tid efter. Tal med din egen læge om, hvad du oplever. Lægen kan vurdere behovet for behandling og hjælpe dig videre til en psykolog eller et andet relevant tilbud. Du kan også få rådgivning hos Offerrådgivningen, der er en del af Danmarks landsdækkende hjælp til ofre for kriminalitet. Husk, at det er et tegn på styrke at bede om hjælp, ikke på svaghed.

Praktiske skridt: bolig, økonomi og netværk

Følelsesmæssig heling er ikke nok, hvis du samtidig er i tvivl om, hvor du skal bo, eller hvordan regningerne skal betales. Her er de vigtigste praktiske områder at få styr på. Tag dem ét ad gangen, og bed om hjælp til at prioritere.

Bolig

Et krisecenter er et midlertidigt tilbud, og derfor bliver spørgsmålet om en varig bolig hurtigt aktuelt. Overvej:

• Tal med din kontaktperson og din sagsbehandler i kommunen om mulighederne for en ny bolig. Kommunen kan have viden om boligsociale løsninger og lokale muligheder.
• Skriv dig op på ventelister hos almene boligselskaber. Det kan tage tid, så det er en fordel at starte tidligt.
• Overvej, hvor du ønsker at bo. Tæt på børnenes skole og dit netværk, eller et helt nyt sted, hvor din tidligere partner ikke kender dig? Det er en vurdering, der afhænger af din sikkerhedssituation.
• Spørg til navne- og adressebeskyttelse. Hvis du har behov for at skjule din adresse, kan du få vejledning hos kommunen om, hvordan du ansøger om beskyttelse i CPR-registret.

Økonomi

Mange kvinder kommer ud af et voldeligt forhold uden en selvstændig økonomi. Det kan føles uoverskueligt, men der er konkrete skridt at tage:

1. Få overblik. Hvilke indtægter har du? Hvilke faste udgifter? Er der fælles gæld, eller gæld i dit navn, som du ikke har haft indflydelse på?
2. Opret din egen bankkonto, hvis du ikke har en, og sørg for, at MitID og netbank kun er i din hånd.
3. Kontakt kommunen om hjælp til forsørgelse i en overgangsperiode, hvis du ikke har egen indkomst. Jobcenteret kan desuden hjælpe med job og uddannelse.
4. Opdatér dine oplysninger. Adresseændringer og forskudsopgørelse skal ordnes. Skattestyrelsen kan hjælpe med spørgsmål om skat, og borger.dk giver et samlet overblik over offentlige selvbetjeningsløsninger.
5. Få rådgivning om gæld. Har du gæld, du er i tvivl om, så søg uvildig gældsrådgivning, og undgå at skrive under på noget i pres.
6. Undersøg erstatning. Som offer for vold kan du i nogle tilfælde søge erstatning gennem Erstatningsnævnet. Spørg politiet eller Offerrådgivningen, om det er relevant for dig.

Individuel rådgivning er vigtig, fordi reglerne afhænger af din konkrete situation, herunder børn, samvær, indkomst og bopæl. Brug dine kontaktpersoner som guide, og tøv ikke med at stille de samme spørgsmål flere gange.

Netværk

Isolation er en almindelig del af voldelige forhold. Derfor er netværk noget, du ofte skal genopbygge aktivt:

• Kontakt dem, du har mistet forbindelsen til. De fleste venner og familiemedlemmer bliver glade for at høre fra dig, også selvom der er gået lang tid.
• Find ligesindede. Organisationer som Danner og LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre) kender til de udfordringer, du står i, og kan henvise til tilbud.
• Brug frivillige tilbud og lokale fællesskaber. En fritidsaktivitet, en motionsklub eller en kreds i dit lokalområde kan give dig nye ansigter uden at kræve, at du forklarer din historie.
• Fortæl børnenes skole eller daginstitution, hvad der er nødvendigt, så de voksne omkring børnene kan støtte dem og vide, hvem der må hente dem.

Børnene

Børn mærker, hvad der er sket, også selvom de ikke taler om det. Giv dem tryghed gennem forudsigelighed, ærlige og alderssvarende forklaringer og plads til deres følelser. Spørg krisecentret, kommunen eller Familieretshuset om, hvilken støtte der findes til børn, og hvordan samvær kan tilrettelægges, så det er sikkert.

Når tvivlen melder sig, og savnet kommer

Mange kvinder oplever, at de pludselig savner deres partner, tvivler på, om det hele var så slemt, eller overvejer at vende tilbage. Det er ikke et tegn på, at du har truffet det forkerte valg. Det hænger ofte sammen med, at forholdet har haft både gode og dårlige perioder, og at kontrol og kærlighed kan flyde sammen. Det er ikke ualmindeligt, at man forlader et voldeligt forhold flere gange, før det lykkes at komme helt ud.

Hvis tvivlen fylder, kan du:

• Skrive en liste over, hvorfor du gik, mens det stadig er tydeligt for dig. Læs den, når savnet melder sig.
• Tale med en fagperson i stedet for at beslutte noget i affekt.
• Være opmærksom på manipulation. Løfter om forandring, undskyldninger, gaver eller trusler kan sætte dig under pres. Overvej, hvem der har gavn af, at du vender tilbage.

Også i fremtidige forhold kan det være en hjælp at kende advarselstegnene: partnere, der hurtigt vil have tæt kontakt, bliver jaloux, kritiserer dit netværk eller presser dig til at give køb på dine grænser. Jo bedre du kender dine grænser, desto lettere bliver det at reagere i tide.

Hvor du kan søge støtte undervejs

Her er et samlet overblik over, hvem du kan kontakte i de forskellige faser:

• Akut fare: 112. Politiet på 114 ved ikke-akutte henvendelser, tilhold og bortvisning.
• Rådgivning og samtale: Voldslinjen på 1888, hvor du kan få anonym rådgivning.
• Midlertidig bolig og støtte: Kalundborg Krisecenter på telefon 59 56 42 43, eller et andet krisecenter, der passer til din situation.
• Helbred og psykisk trivsel: Din egen læge, der kan henvise videre til behandling.
• Offerstøtte og erstatning: Offerrådgivningen og Erstatningsnævnet.
• Familie og børn: Familieretshuset og kommunens børne- og familierådgivning.
• Økonomi og bolig: Kommunen, jobcenteret, Skattestyrelsen og uvildig gældsrådgivning.
• Fællesskab og viden: Danner, LOKK og lokale frivillige tilbud.

Du behøver ikke bruge dem alle på én gang. Vælg det, der føles mest presserende, og lad én kontaktperson hjælpe dig videre til de næste. At komme videre handler ikke om at gøre det hele perfekt, men om at tage det næste trygge skridt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved jeg, om det, jeg oplever, er vold?

Vold kan være fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk eller digital. Hvis du er bange for din partner, tilpasser din adfærd for at undgå konflikter, bliver kontrolleret, truet eller nedgjort, er det grund nok til at søge rådgivning. Du kan ringe anonymt til Voldslinjen på 1888 eller kontakte et krisecenter og få en uforpligtende samtale om din situation.

Kan jeg tage mine børn med på krisecenter?

Ja. Kalundborg Krisecenter tilbyder midlertidigt ophold til voldsramte kvinder og deres eventuelle børn. Centret har blandt andet barnevogne, klapvogne, højstole og kravlegårde, så du kan nøjes med at medbringe tøj og personlige fornødenheder til familien.

Hvor længe tager det at komme sig efter et voldeligt forhold?

Det findes der ikke et enkelt svar på. Nogle kvinder mærker lettelse relativt hurtigt, mens andre bruger lang tid på at bearbejde oplevelserne. Det afhænger af, hvad du har været udsat for, hvor længe det har varet, og hvilken støtte du har. Faserne er sjældent lineære, og tilbagefald betyder ikke, at du er på vej i den forkerte retning.

Hvad hvis jeg ikke har penge eller en bolig at gå til?

Det er netop en af grundene til, at midlertidige tilbud som krisecentre findes. Under opholdet kan du få hjælp til at kontakte kommunen om bolig og forsørgelse. Tal med din kontaktperson om, hvilke muligheder der er i din situation, og få individuel rådgivning, fordi reglerne afhænger af din indkomst, dine børn og din bopæl.

Hvordan finder jeg mit selvværd igen?

Selvværd genopbygges gennem små, konkrete erfaringer: at træffe egne valg, sætte grænser, klare praktiske opgaver og omgive dig med mennesker, der behandler dig godt. Professionel støtte fra en psykolog eller et støttetilbud kan hjælpe dig med at bearbejde de overbevisninger, du har tillært i forholdet, så du får større ro i din egen identitet.