Annonce – sponsoreret indhold.

Vil du få mere overskud i hverdagen, behøver du sjældent lave store livsændringer. Ofte er det de små, uløste ting derhjemme, der løbende suger energi: en fyldt indbakke, en rodet skuffe, et ærinde du har udskudt i tre uger og et vindue, du hele tiden tænker burde pudses. Hver for sig er de ubetydelige, men sammen fylder de i baghovedet. Hvis du finder de syv værste og lukker dem én ad gangen, får du hurtigt mere ro, mere lys og mere energi til det, du faktisk har lyst til.

Sådan kan du få mere overskud i hverdagen ved at lukke åbne sløjfer

Tænk på alle de ting, du “lige skal”. Du skal lige svare på mailen, finde kvitteringen, bestille tid hos tandlægen og skifte pæren i entreen. Ingen af dem er svære. Men hjernen skal hele tiden huske dem, og det koster mental energi, selv når du sidder i sofaen og prøver at slappe af.

Man kan kalde det åbne sløjfer: opgaver, der er begyndt eller erkendt, men ikke afsluttet. Jo flere sløjfer, jo mere uro. Den gode nyhed er, at du ikke behøver nå til bunds i alt. Du skal bare gøre sløjferne synlige og lukke dem, eller flytte dem over til en, der kan tage dem for dig.

De syv punkter herunder er valgt, fordi de er små, almindelige og nemme at overse. Til hvert punkt får du en kort forklaring og et konkret første skridt.

Energityv 1-3: Lys, rod og indbakke

1. Snavsede vinduer, der dæmper lyset

Vinduer er en af de ting, vi ser hver dag uden at tænke over det, indtil vi pludselig gør. Støv, regnstriber og fingeraftryk lægger en hinde på udsigten og tager noget af det dagslys, der ellers kunne løfte stemningen i stuen. I de mørke måneder mærker man det særligt. Samtidig har næsten alle en lille indre stemme, der siger “dem burde jeg altså få gjort noget ved”, og den stemme kører i baghovedet, hver gang solen rammer glasset skævt.

Tip: Du kan selvfølgelig tage stige, spand og skraber frem, men det æder både tid og energi, især hvis du har flere etager, franske altandøre eller ruder, der er svære at nå. Overvej i stedet at lade en fast vinduespudser i Hedehusene tage opgaven. Så bliver den et tilbagevendende punkt, du ikke selv skal huske, planlægge eller udføre. Spørg ind til, om prisen er fast, og om ordningen er uden binding, så du kan justere eller stoppe, hvis behovet ændrer sig. Hvis du vil gøre det selv, så vælg en overskyet dag. Direkte sol tørrer sæbevandet for hurtigt og efterlader striber.

2. Skuffen fuld af rod

Alle har en: køkkenskuffen med batterier, elastikker, gamle nøgler, ledninger uden ejer og en saks, der aldrig er der, når man skal bruge den. Den stjæler overskud på to måder. Hver gang du leder efter noget, mister du tid og tålmodighed. Og selve tanken om, at den skuffe skal ryddes en dag, ligger og venter.

Tip: Sæt en timer på 15 minutter og tag kun én skuffe. Tøm den helt ud på bordet og sortér i tre bunker: behold, smid ud og hører hjemme et andet sted. Læg kun det tilbage, du har brugt inden for det seneste år. Brug små skillebakker, så skuffen ikke ryger tilbage til kaos efter en uge. Når den første er klaret, kan du tage næste skuffe en anden dag. Du behøver ikke rydde hele huset.

3. Den uryddede indbakke

En indbakke med hundredvis af ulæste mails, nyhedsbreve og halvt besvarede tråde giver en konstant fornemmelse af at være bagud. Problemet er ikke selve antallet, men at vigtige ting gemmer sig mellem de uvigtige, så du ikke stoler på, at du har overblikket.

Tip: Start med at afmelde tre nyhedsbreve hver gang, du alligevel åbner et af dem. Opret derefter to mapper: “Svar” og “Afventer”. Alt, der kan besvares på to minutter, svarer du på med det samme. Resten flyttes til en af mapperne. Vælg to faste tidspunkter om dagen, hvor du kigger i indbakken, og luk den resten af tiden. Så bliver mailen noget, du styrer, i stedet for noget, der styrer dig.

Energityv 4-5: Ærinder og beslutninger, der hænger

4. Ugjorte ærinder

Pakken, der skal returneres. Bukserne, der skal forkortes. Den tid hos lægen eller tandlægen, du skulle have bestilt. Ærinder er særligt drænende, fordi de ofte kræver, at du går ud af døren, og derfor bliver udskudt igen og igen. Imens ligger de på din mentale to do-liste og vokser sig større, end de reelt er.

Tip: Skriv alle ærinder på én liste, og sæt en tidsramme ud for hver: 5 minutter, 15 minutter eller en time. Saml dem derefter i én ærindetur en fast dag, fx på vej hjem fra arbejde. De ærinder, der kan klares telefonisk eller online, tager du med det samme, mens listen er frisk. Ærinder, du ikke gider, men som skal gøres, kan måske uddelegeres til en partner, et større barn eller en hjælpende nabo.

5. Den daglige “hvad skal vi have at spise?”

Små beslutninger tager energi, og madspørgsmålet kommer hver eneste dag, ofte når du er mest træt. Uden en plan ender mange med at handle for meget, for lidt eller forkert, eller bestille mad, de egentlig ikke havde lyst til.

Tip: Lav en simpel ugeplan med fem aftensmåltider og to “frie” dage. Vælg tre til fem faste retter, I altid kan falde tilbage på, og gem dem som en kort liste på køleskabet eller i telefonen. Skriv indkøbslisten ud fra planen, så du kun handler én gang om ugen. Det kan lyde småt, men det fjerner en daglig beslutning, der tapper dig, når dagen er ved at være slut.

Energityv 6-7: Støj og halvfærdige ting

6. Notifikationer og konstant skærmtræk

Hver lille lyd eller badge på telefonen trækker i din opmærksomhed. Selv hvis du ikke åbner beskeden, har hjernen allerede skiftet fokus. Over en dag bliver det til mange afbrydelser, og de gør det sværere at nå ind i en samtale, en bog eller en opgave uden at blive revet ud af den.

Tip: Gå din telefons indstillinger igennem og slå notifikationer fra for alt, der ikke kræver et svar inden for få timer. Behold kun opkald og beskeder fra de nærmeste. Læg telefonen ud af syne under måltider og den sidste halve time før sengetid. Prøv det i en uge, og læg mærke til, hvordan din koncentration og ro ændrer sig.

7. Små ting, der er i stykker eller halvfærdige

Den dryppende hane, den sprungne pære, billedet, der står op ad væggen i stedet for at hænge, og malerprojektet, der stoppede ved gangen. Hver gang du går forbi, bliver du mindet om noget, der ikke er færdigt. Det giver en lav, men vedvarende følelse af, at hjemmet er en to do-liste frem for et sted at hvile.

Tip: Lav en “reparationsliste” og skriv alle småting ned på én gang. Afsæt derefter en halv time i weekenden til dem, du selv kan klare med det samme. Større opgaver, som kræver en elektriker, VVS’er eller maler, samler du og bestiller i ét hug. Husk, at ved el- og gasarbejde er det altid en autoriseret fagperson, der skal udføre jobbet, og her skal du ikke gøre det selv.

Din tjekliste: Spot energityvene og tag første skridt

Brug listen her som en hurtig rundtur i hjemmet og hverdagen. Sæt kryds ved dem, du genkender, og vælg højst tre at gå i gang med denne uge. Det er bedre at lukke tre sløjfer helt end at starte på alle syv.

• ☐ Vinduer: Har jeg tænkt “de trænger” inden for den seneste måned? Første skridt: Book en fast ordning eller sæt en overskyet dag af til at gøre det selv.
• ☐ Skuffe/skab: Er der et sted, jeg undgår at åbne? Første skridt: 15 minutter, én skuffe, tre bunker.
• ☐ Indbakke: Føles det stressende at åbne den? Første skridt: Afmeld tre nyhedsbreve og opret mappen “Afventer”.
• ☐ Ærinder: Har jeg mere end tre ting, der “bare lige skal” ud af døren? Første skridt: Saml dem på én liste og én ærindetur.
• ☐ Madplan: Spørger jeg mig selv om aftensmaden hver dag kl. 16? Første skridt: Vælg fem retter til næste uge.
• ☐ Skærm: Bliver jeg afbrudt flere gange i timen af min telefon? Første skridt: Slå alle ikke-nødvendige notifikationer fra.
• ☐ Småreparationer: Er der noget derhjemme, jeg har set på i mere end en måned? Første skridt: Skriv en reparationsliste og tag de to hurtigste.

Beslut, hvad du gør selv, og hvad du uddelegerer

Når du har sat kryds, så sortér hver opgave i to kategorier: “giver mig energi at gøre selv” og “dræner mig, uanset hvad”. Nogle elsker at rydde skuffer og få en tom indbakke. Andre synes, vinduespudsning er en evighedsopgave. Den anden kategori er oplagt at uddelegere, hvis du har mulighed for det: til en partner, til børn i passende alder eller til en professionel.

Brug den frigjorte energi på noget, der fylder dig op

Pointen er ikke at få et perfekt hjem, men at skabe plads til det, der giver dig overskud. Det kan være en gåtur, en aften uden planer eller tid med en ven. Hvis du vil have bevægelse ind i en travl hverdag, kan du hente inspiration i Sådan får du 10.000 skridt om dagen ind i en travl hverdag. Planlæg det som en fast aftale med dig selv, så de nyligt ryddede minutter ikke bare bliver slugt af den næste småting.

Hvis du over længere tid føler dig udmattet, uanset hvor meget du rydder op og forenkler, så tal med din egen læge. Træthed kan have mange årsager, og de skal ikke løses med en rengøringsplan.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan får jeg mere overskud i hverdagen, når jeg slet ikke har tid?

Start med de opgaver, der tager under ti minutter, og som du ved, du tænker på hver dag: afmeld et nyhedsbrev, bestil den tid, du har udskudt, eller ryd én skuffe. Når de små sløjfer er lukket, frigør de både tid og mental plads. Større, tidskrævende opgaver kan du uddelegere eller sætte på en fast, tilbagevendende ordning.

Hvor ofte skal vinduerne pudses for at holde dem pæne?

Det afhænger af, hvor du bor, hvor meget trafik, træer og støv der er i nærheden, og hvor vigtigt klart lys er for dig. Mange vælger en fast, tilbagevendende ordning, så vinduerne bliver gjort uden, at de selv skal huske det. Spørg gerne efter en aftale med fast pris og uden binding, så du kan tilpasse hyppigheden til dit behov.

Er det dovent at uddelegere ting som vinduespudsning?

Nej. At uddelegere handler om at bruge din tid og energi klogt. Hvis en opgave hver gang tager længere tid, end du regner med, eller du skal overvinde dig selv for at begynde, er det ofte mere fornuftigt at give den fra dig og bruge kræfterne på noget, der giver dig overskud.

Hvad hvis jeg ryddet op, men stadig føler mig drænet?

Så kan årsagen ligge et andet sted, fx i søvn, kost, stress eller helbred. Prøv at holde øje med dit energiniveau i et par uger, og kontakt din læge, hvis træthed eller manglende overskud varer ved. Rådene i artiklen her er tænkt som hverdagshjælp og kan ikke erstatte en individuel vurdering.