Annonce – sponsoreret indhold.

Pinot noir til begyndere starter bedst med at forstå én ting: druen giver en let, frisk og elegant rødvin, der smager af røde bær, lidt krydderi og et strejf af skovbund. Den er derfor et godt sted at begynde, hvis du vil nyde vin med mere viden og ro. Vinen er sjældent tung eller overvældende, og den belønner dig, når du bare tager dig tid til at lugte og smage. Her får du en enkel vej ind i druen: hvad den er, hvorfor den smager, som den gør, og hvordan du smager dig frem uden at bruge en formue eller føle dig tabt.

Druen bag vinen: pinot noir til begyndere i korte træk

Pinot noir er en blå drue, der bruges til rødvin, men også til rosé og mousserende vin. Den er hjertet i rød Bourgogne, og den indgår i champagne sammen med blandt andet chardonnay. I Tyskland hedder den Spätburgunder, og i Italien kaldes den pinot nero. Du kan altså møde den i mange former, også uden at det står på etiketten.

Det, der gør druen god for nybegyndere, er dens balance. De fleste vine har en høj friskhed, en moderat kraft og bløde, fine tanniner. Tanniner er de stoffer, der får munden til at trække sig lidt sammen i stærke rødvine. Du får derfor en rødvin, der er nem at drikke til mad, men som alligevel har noget at fortælle.

Pinot noir smager ikke ens, og det er netop pointen. Når du kigger på et bredt udvalg af pinot noir, kan du se, hvor stor forskel der er på stilarterne: fra enkle, frugtige vine til dybe, jordede flasker fra navngivne marker i Bourgogne. Bare at læse produktbeskrivelserne og se på, hvilke regioner der går igen, giver dig en fornemmelse af, hvor meget druen kan variere. Du behøver ikke købe noget for at lære af det.

Hvorfor pinot noir er svær at dyrke, og hvorfor det får betydning for smagen

Druen har et ry for at være en diva, og det er fortjent. Den har en tynd skal, og det giver flere udfordringer for vinbonden:

• Følsom over for vejret. Regn og fugt ved høst kan give råd og svampesygdomme, fordi skallen ikke beskytter så godt.
• Følsom over for varme. I et meget varmt klima modner druen hurtigt og kan miste friskhed og finesse.
• Følsom over for jorden. Små forskelle i jordbund og placering kan mærkes i glasset. Derfor taler man i Bourgogne så meget om enkelte marker.
• Kræver omhu. Producenter, der tager druen alvorligt, arbejder ofte med lave udbytter og nøje udvalgte druer.

Den tynde skal betyder også, at der er mindre farve og tannin at hente. Derfor er pinot noir typisk lysere i farven end for eksempel cabernet sauvignon. Det er helt normalt og ikke et tegn på, at vinen er tynd eller svag.

Et køligt klima passer druen bedst. Når sommeren er mild, modner druerne langsomt og bevarer deres syre. Resultatet er en lettere og friskere vin med mere elegance og mindre marmeladeagtig sødme. I varmere egne bliver vinen ofte rundere, mere moden i frugten og lidt mere kraftfuld. Når du smager på forskellige flasker, kan du altså bruge klimaet som en lille huskeregel: køligere steder giver som regel friskere, mere sprøde vine.

Dufte og smage: røde bær, krydderi og jord

Du behøver ikke et avanceret smagsvokabular for at nyde pinot noir. Hold dig til tre grupper af indtryk, og du kommer langt.

Røde bær og frisk frugt

Det første, de fleste mærker, er røde bær: kirsebær, jordbær, hindbær eller tranebær. I de lette stilarter er frugten ofte klar og saftig, nærmest som friskplukkede bær. Den friske syre får munden til at løbe i vand og gør vinen god til mad.

Krydderi og blomster

Mange pinot noir har et let krydret præg, som kan minde om peber, nellike eller lakrids. Hvis vinen har ligget på fad, kan du møde et strejf af vanilje eller ristet træ. Nogle vine har også en blomsteragtig duft, for eksempel af roser eller violer.

Jord, skov og modenhed

Det er her, pinot noir adskiller sig fra mange andre druer. Med lidt alder eller i mere seriøse vine dukker toner op som skovbund, svampe, tørrede blade, våd jord og noget, der næsten lugter af læder. Det lyder måske mærkeligt, men i en god vin er det smukt og indbydende. Sådanne dufte kaldes ofte tertiære dufte, fordi de opstår gennem modning.

Lav en lille øvelse: Hæld lidt vin i glasset, og lug uden at drikke. Spørg dig selv, om duften minder mest om frisk frugt, krydderi eller jord. Det svar er allerede et godt udgangspunkt for at forstå din smag.

Let og frugtig eller jordet og kompleks: to stilarter at kende

De fleste pinot noir ligger et sted mellem to poler. Når du kender dem, bliver det meget lettere at vælge flaske.

Kendetegn	Let og frugtig stil	Jordet og kompleks stil
Farve	Lys rubinrød	Ofte lidt dybere, evt. med orange kant ved alder
Duft	Kirsebær, jordbær, hindbær	Skovbund, svampe, krydderi, læder
Smag	Saftig, frisk, ligetil	Lagdelt, dyb, med lang eftersmag
Egner sig til	Hverdagsmad og en første smagning	Rolig aften, hvor vinen får opmærksomhed

De lette stilarter findes ofte i de bredere appellationer, for eksempel almindelig Bourgogne, og i køligere områder uden for Frankrig. De mere komplekse vine kommer typisk fra landsby- og marknavne som Gevrey-Chambertin, Nuits-Saint-Georges, Vosne-Romanée og Chambolle-Musigny. Her kan du også støde på betegnelsen 1. Cru, som i Bourgogne peger på en mark med høj status. Den slags vine er ofte dyrere og vil ofte belønne lidt tålmodighed i glasset.

Pinot noir findes desuden uden for Bourgogne. Alsace, Loire, Jura, Tyskland, Oregon og Californien, for eksempel Sonoma Coast og Sta. Rita Hills, laver alle deres egen udgave. Det er en god måde at opleve, hvordan sted og klima påvirker druen.

Sådan smager du dig frem, trin for trin

Du lærer pinot noir at kende gennem sammenligning, ikke ved at pugge faktaark. Her er de vigtigste greb:

1. Start med en let stil. En frugtig, frisk pinot noir er det bedste udgangspunkt. Når du kender den lette smag, kan du lettere mærke, hvad de dybere vine tilføjer.
2. Sammenlign to flasker side om side. Åbn to vine samme aften, og hæld dem i hvert sit glas. Forskellen bliver tydelig, når du kan skifte frem og tilbage. Vælg for eksempel en Bourgogne og en pinot noir fra et andet land, eller to vine fra samme område men med forskellig producent.
3. Servér den rigtige temperatur. Pinot noir smager bedst let afkølet, cirka 14–16 grader. Det er køligere end stuetemperatur. Er vinen for varm, virker den sløv og alkoholisk. Et kvarter i køleskabet gør ofte underværker.
4. Brug et glas med god plads. Et stort, bredt glas giver duftene mulighed for at åbne sig. Fyld kun en tredjedel, så du kan snurre vinen rundt.
5. Noter, hvad du kan lide. Skriv få ord ned om duft, smag og helhedsindtryk. Giv også en lille karakter, for eksempel fra et til fem.
6. Bevæg dig mod mere komplekse vine. Når du kan mærke forskel på frugtig og jordet, er du klar til at prøve en landsbyvin eller en 1. Cru.

Hvad du skal notere

Et simpelt skema med fire punkter er rigeligt:

• Duft: frugt, krydderi, jord eller blomster?
• Syre: frisk og sprød, eller blød og rund?
• Krop: let som saft, eller mere fyldig i munden?
• Eftersmag: forsvinder smagen hurtigt, eller bliver den hængende?

Din enkle plan for den første pinot noir-udforskning

Her er en plan, du kan gennemføre over få uger. Du behøver ikke købe mange flasker, og du kan dele dem med en ven for at få en samtalepartner.

1. Uge 1: Den lette udgave. Køb en enkel, frisk pinot noir i den lavere ende af prisskalaen. Smag den til almindelig aftensmad, og noter dine første indtryk.
2. Uge 2: Sammenligningen. Køb to flasker fra forskellige steder, for eksempel en Bourgogne og en fra Tyskland eller USA. Smag dem side om side og skriv, hvilken du foretrækker, og hvorfor.
3. Uge 3: Det jordede skridt. Vælg en vin med mere jordet profil, for eksempel en landsbyvin fra Bourgogne. Se, om du kan finde skovbund, svampe eller krydderi, og om det tiltaler dig.
4. Uge 4: Samlet overblik. Gå dine noter igennem. Hvilke ord går igen? Brug dem som kompas til din næste flaske.

Gem etiketterne eller tag et billede af dem. Når du senere skal vælge en ny flaske, kan du holde dine noter op mod beskrivelsen og se, om den passer til din smag. Hvis du vil se, hvilke producenter og regioner der findes, kan du bruge filtrene på sider med pinot noir til at sortere efter region eller pris.

Typiske fejl, og sådan taler du om vinen med ro

Fejl, der er nemme at undgå

• At starte for dyrt. Du skal ikke begynde med den dyreste flaske. En dyr, kompleks vin kan være svær at forstå, hvis du endnu ikke kender grundsmagen.
• At servere for varm. Det er den hyppigste årsag til, at pinot noir virker kedelig.
• At forvente kraftig rødvin. Pinot noir er ikke en vin med masser af tanniner og mørk frugt. Elegance er pointen.
• At tro, at du skal kunne alt. Det er helt i orden at sige “den minder mig om skovbær” i stedet for at bruge fagudtryk.

Sådan taler du om vinen

Brug dine egne ord, og hold dig til konkrete indtryk. “Frisk og saftig, lidt krydret” siger mere end et pænt, men tomt adjektiv. Spørg andre, hvad de mærker, og lyt. Vinsamtaler bliver bedst, når du undersøger smagen sammen med andre frem for at forsøge at have ret. Nyd også vinen med omtanke: Sundhedsstyrelsen har retningslinjer for alkohol, som det er værd at kende.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er pinot noir, og hvordan smager den?

Pinot noir er en blå drue, som giver lyse rødvine med friskhed og elegance. Typisk smager den af røde bær som kirsebær og jordbær, ofte med krydderi og jordtoner. Jo mere kompleks vinen er, desto mere kan du finde af skovbund og svampe.

Hvilken pinot noir skal jeg starte med som nybegynder?

Vælg en let og frugtig stil, for eksempel en enkel Bourgogne eller en pinot noir fra et køligt område. Sammenlign den derefter med en anden flaske for at mærke forskellen, og gå først bagefter videre til mere komplekse vine.

Skal pinot noir serveres afkølet?

Ja, den smager bedst let afkølet, cirka 14–16 grader. Det er lidt køligere end stuetemperatur. Et kort ophold i køleskabet inden servering hjælper ofte, hvis vinen virker for varm.

Hvorfor er pinot noir ofte dyrere end andre rødvine?

Druen er svær at dyrke, fordi den har tynd skal og er følsom over for vejr og jord. Samtidig gør Bourgognes marknavne og begrænsede mængder, at nogle vine bliver særligt eftertragtede. Der findes dog også enklere udgaver, som er gode til at lære druen at kende.